Optimer dit indeklima og oplev færre allergigener
Oplever du også symptomer som øjne, der klør og en næse, der løber samt hovedpine og træthed, når du færdes derhjemme, så kan det være, at det er indeklimaet, den er gal med. Læs med her og få enkle fifs til at bekæmpe generne ved dårligt indeklima og øge
Du har sikkert hørt det hundrede gange før, men noget af det allerbedste, du kan gøre for dit hjem og dit indeklima er at lufte jævnligt ud. Meget gerne tre gange om dagen og helst ca. 10 minutter ad gangen med gennemtræk.
Vær opmærksom på fugtfælder. At tørre vasketøj indenfor og at glemme at lufte ud og tørre af og op efter badet, sætter straks luftfugtigheden i vejret, hvilket ikke er godt for indeklimaet. Husk også f.eks. at lufte ud, mens du vasker gulv, og at fjerne indvendigt kondensvand, hvis dine vinduer er dugget til i løbet af natten.
Og så slipper vi ikke uden om det: Rengøring – og hyppig rengøring! – er et uundværligt værktøj i kampen for et bedre indeklima.
Lad en luftrenser hjælpe dig med indeklimaet
Alle disse gode råd er ikke nødvendigvis dyre, men hånden på hjertet, så er det måske ikke hver dag, vi får luftet ordentligt ud i alle rum, tørret grundigt af efter badet – eller får jaget alle hjørnernes nullermænd ud af huset.
En luftrenser kan være et rigtigt godt supplement til de gode råd og vaner, og mange oplever også, at irritationer fra astma, allergi og høfeber reduceres, når luftrenseren er med til at give indeklimaet et boost.